PLAY IN ART

Mangler du en anledning til, at slippe dit indre legebarn fri? Så smid ungerne i ladcyklen og besøg kunsthaven på Ordrupgaard.

Selve Ordrupgaard er under ombygning, men du kan stadig besøge deres fine have, som byder på en masse eventyr. Jeg besøgte haven i weekenden, med min datter og vores lille hundehvalp Happy. Vi udforskede de forskellige kunstværker og det udløste mange sjove snakke om hvorfor kunsten var opstået og tankerne bag.

Da vi gik rundt i den smukke have imellem spejlene - fik jeg en fornemmelse af at være Alice i eventyrland. Alle værkerne var enormt smukke og sjove på sammetid.

Min datter måbede da vi kom til det store bambustårn (Geometry of Innocence. Tårnet er fra Big Bambú-serien og et ud af kun to offentlige værker i verden. Sammensat af mere end 2000 bambusstokke, 42 kilometer klatrereb og 11.500 knuder, giver værket beskueren mulighed for at bevæge sig højt opover parkens terræn gennem overraskende stier, hvor forventningen til ruten hele tiden må tages op til overvejelse.

Præcis der, hvor der i Hansens tid lå et havebassin, hvis overflade spejlede omgivelserne, der der i dag den danske kunstner Jeppe Heins spejllabyrint. Modsat en klassisk labyrint er der flere veje ind og ud.. Intet er fastlagt for beskueren, og i labyrintens lameller bliver dennes spejlbillede på en gang fuldt gengivet og fragmenteret. På en og samme tid er man et sted imellem virkligheden og en optisk illusion.

Du har mulighed for, at se og 11 værker i haven, som bestemt er et besøg værd.
Ordrupgaard
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
www.ordrupgaard.dk